”Krig og kærlighed”
Henrik Saxgren er en af vores bedste og mest anerkendte fotografer – herhjemme og internationalt. Hans sigte er humanitært, som i ”Landet uden fædre” – om de fortabte unge i Nicaragua. Der er samme engagement bag værket ”Krig og kærlighed”, som dokumenterer indvandringen i Norden de seneste år. De fremmede, som passerer forbi på gaden, og deres skæbne – deres baggrund, deres hjemland, rejsen, og dagligdagen nu. Det er fotokunst, som viser mere, end det man umiddelbart ser.
