3

Romafestivalen

- musik og dans fra samfundets rand

Romaer er måske det mest ekskluderede og forfulgte kulturfolk i Europa. De er stadig i vidt omfang udelukket fra de nationale og menneskelige fællesskaber - og berøvet et ligeværdigt liv med samme vilkår og samme muligheder og retten til eget sprog og egen kultur.

Sportsgoodsfonden støttede derfor allerede i 2016 ”Sigøjnerfestivalen” i Århus, hvor musikere og dansetrupper fra hele Østeuropa – fattigkvarterer i Ungarn, blæsergrupper fra bulgarske bjerglandsbyer – for en gang skyld kunne træde ud af skyggerne og gøre deres kultur og identitet gældende på egne betingelser. Nu bygges hverken Rom - eller romaernes rettigheder - på én dag, og Romafestivalen fulgtes op med to dages arrangementer i samarbejde med DR Koncerthus den 8. - 9. april 2018.

Den 8. april er International Romadag, hvor verdens befolkning opfordres til at fejre romaernes kultur og skabe opmærksomhed om deres vilkår overalt i verden - og vi fejrede med. DR Koncerthusets studier og foyerområder blev udsmykket og indrettet efter inspiration fra de danske og europæiske romamiljøer. Film og fortællinger, arbejdende værksteder, sang, dans og koncerter og udstillinger med billedkunst, portrætter, lyd- og videoklip - legehjørner for børn og hvilesteder for ældre: hele familien var med og inviteret til gallakoncert om aftenen.

Andendagen var målrettet undervisning for folkeskoleelever og satte festlighederne i en historisk sammenhæng, der aktualiserer behandlingen af romaer som minoriter i Europa frem til i dag. Det er sådan, vi forhindrer, at historien gentager sig i næste generation.

Romafestivalerne skal formidle kulturernes mangfoldighed og nedbryde grænser mellem mennesker. De er skabt af fordomme og fjendebilleder - og intet er så grænseoverskridende som sang og musik, dans, fest, tradition og kultur. Det forener os i den fælles menneskelighed, som er målet og meningen med Sportgoodsfonden.

Loading

Thanks for your patient